Fra medlemsbladet Rød+Grøn: Fællesskab, nærdemokrati og landsbybusser i Sønderborg

I Sønderborg har vi som en del af landdistriktspolitikken indført landsbybusser. Det handler både om at kunne komme rundt, men også om fællesskab i landsbyerne og om klima.

Anders Kirkegaard Brandt, formand for Landdistriktsudvalget i byrådet i Sønderborg

Ideen med Landsbybusser starter for mange år siden på Fanø, hvor borgmesteren sagde, at han for samme sum, som deres buslinje koster, kunne køre tre minibusser. Tanken bed sig fast og i årene efter forsøgte jeg på forskellig måde at få introduceret minibusser som ”landsbybusser”.

Da jeg så blev valgt ind i byrådet i Sønderborg, var der nye muligheder. Ved konstitueringen blev jeg valgt som formand for Landdistriktsudvalget, der er byrådets udvalg til at udføre byrådets politik. I udvalget er der syv ildsjæle og fire politikere. Landsbyernes ildsjæle kan således nedstemme politikerne. Ved konstitueringen holdt jeg en tale for byrådet, hvor jeg lovede at gøre Sønderborg kendt for sin landdistriktspolitik. Rundt i landet har jeg fortalt om landdistrikterne i Sønderborg, og mange kommuner har været forbi for at hente inspiration. Organiseringen og landsbybusserne er to af emnerne.

Landsbyerne har foreløbig valg 35 landsbylaug og de er igen organiseret i deres landsbyforum som samlende paraply. Kommunens Landdistriktsekretariat på 4-5 personer støtter Landsbylaugene. Landsbylaugene er det stabile demokratiske grundlag i landsbyerne. Og her tager borgerne ansvar for engen udvikling. Landsbybusserne er et eksempel på hvordan medborgerskab og demokrati virker i praksis. Det er her kernen i Enhedslistens demokratiopfattelse ses i praksis. Borgerne i landsbyerne har kompetencer og vilje til i fællesskaber at gennemføre forsøget med landsbybusser. Organiseringen i landsbylaug mm giver grundlaget for at kompetencer sættes i spil og fællesskabet styrkes.

CO2-neutral i 2029

Visionen er ikke at få de store busser tilbage i alle små landsbyer. Visionen er at nytænke kollektiv transport i landdistrikterne og udfordre de traditionelle juridiske, administrative og økonomiske måder på tværs af politikere, forvaltning, vidensinstitutioner og borgere.

Vi vil være CO2-neutrale i 2029. Derfor har Sønderborg dannet et offentligt-privat samarbejde kaldet ”Projeckt Zero” og vedtaget en bæredygtighedsstrategi med fire dimensioner: miljø, social, økonomi og kultur. Siden er Sønderborg optaget som landets første UNESCO Sustainable Learning City med 42 indsatsområder. For at få gang i en proces om CO2-reduktion inden for transport vedtog byrådet ”Strategisk plan for Grøn transport. ”
Resultaterne af forsøget med landsbybusserne samles og stilles til rådighed for resten af landet. Vordingborg er i gang og flere er på vej.