Velfærd eller besparelser

På valgmøde onsdag den 15. november i Forsamlingsgården Sundeved var velfærd og god service igen vigtige emner i valgkampen. Venstres fremturen med at kunne spare 108 mio, 50 over to år oven i dem vi allerede sparer prægede selvfølgelig også debatten.
Det er bl. a. på de decentrale enheder som skoler og daginstitutioner vi kan spare medarbejdere og administrationsomkostninger. VI kan så bare ikke opretholde de mange decentrale enheder, men må centraliserer endnu mere.
Venstre har sagt JA til Kvalitet í dagtilbud og skoler og det forudsætter at der er lokal ledelse. Spares det væk forsvinder forudsætningen for Kvalitetsudviklingen i skolerne.
Kvalitetsudviklingen er en plan til over 40 mio. kr, hvoraf der tilføres mindst 13 mio. Det betyder vi sparer 27 mio. inden for uddannelse og bruger dem igen på uddannelse, men bedre.
Et eksempel fra Kvalitet i Dagtilbud og Skoler:
Tidligere skulle man ringe ind og få en dagtilbudsplads til sit barn. Det bliver digitaliseret og service bliver bedre, herved frigøres medarbejdere, som så kan bidrage til anden kvalitetsudvikling. Se “Anbefaling 8 Pladsanvisningen – digital booking” Hvis man over tid skal spare 108 mio. og vi allerede har brugt besparelsen, så bliver det en massakre. Venstres valgkamp bygger på et korthus.
Det er på detaljen du skal kende din kandidat.