Snablen i kommunekassen – privatisering af rengøring!

Et sugerør ned i borgernes lommer. Det er hvad der sker, når rengøring privatiseres. Det er borgerne, der har betalt til kommunekassen og når den privatiseres mister borgerne indflydelse på forvaltningen af deres skattekroner. Det er langt lettere for borgerne at få indblik i den kommunale forvaltning, end det er at følge med i, hvordan et privat firma forvalter borgernes skattekroner.

Det er dyrt at konkurrenceudsætte opgaver. I et eksempel gik 7 % af prisen for at udføre en byggeopgave for kommunen til at lave selve tilbuddet. Det lægges på prisen. Så koster det vel også 7% for kommunen at lave udbudsmaterialet, og endelig koster det, at skulle kontrollere om arbejdet er udført efter aftalen. Hvis kommunen ikke har medarbejdere, som kan kontrollere om arbejdet er udført korrekt, skal kommunen hyre et andet firma til at kontrollerer det firma, der løser opgaven. Det er endnu en omkostning, som borgerne skal være med til at betale via skatten. Der er flere andre afledte omkostninger, som ikke indgår i udbudsmaterialet, så udgifterne er ofte højere, end den pris, som står på firmaets tilbud.

Et privat rengøringsfirma vil have udgifter til markedsføring. Det har man ikke, når det er skolen eller en anden institution, som selv ansætter medarbejdere til at gøre rent.
Ved den kommunale rengøring, skal der heller ikke indregnes afkast, sådan som der skal til ejerne af de private rengøringsselskaber. Det offentlige skal ikke skabe overskud, men alene levere den service, der er brug for.

Et rengøringsfirma skal have folk ansat, der kan tage ud på institutionerne for at kontrollere og vejlede de ansatte i rengøringsopgaverne. Hvis eks. skolen har egne medarbejdere til at gøre rent, så vil den vejledning og kontrol være en ledelsesmæssig opgave på arbejdspladsen og derfor billigere i drift end i et rengøringsselskab.

Erfaringen med kommunalt ansatte rengøringsfolk er, at de er meget fleksible. De påtager sig gerne nye opgaver og ændrer i deres arbejdsgang, når situationen kræver det. Det er derimod vanskeligt at ændre på arbejdsgangen, når der er lavet en skriftlig kontrakt mellem kommunen og et rengøringsselskab.

De meromkostninger til markedsføring, afkast til virksomhedsejerne, kontrol og vejledning, fleksibilitet, risiko for konkurs mm, der er ved at lade et privat firma overtage rengøringen, kan kun tages fra de timer, der er afsat til rengøring. Enten er der færre timer til at nå det samme, eller også er lønningerne og arbejdsforholdene lavere eller ringere.

De rationaliseringer, som kan laves med maskiner eller andre nye veje, kan også bruges på en offentlig arbejdsplads. Effektiviseringer er også muligt i det offentlige. Det offentlige har rationaliseret rigtig meget de senere år, og det har betydet meget og effektiviteten i det offentlige er ofte meget høj.

Når Gerhard Bertelsen (Slesvigsk Parti) formand for Erhvervsudvalget i Sønderborg Kommune skriver, at det er et skridt i den rigtige retning, så må man forstå, at det er et skridt til at få snablen ned i kommunekassen og lade borgerne betale overskuddet til rengøringsfirmaets ejere.

Enhedslisten i Sønderborg mener, at Gerhard Bertelsen skal koncentrere sig om at hjælpe erhverv i gang i Sønderborg Kommune, der kan klare sig uden at have snablen i kommunekassen.

LINK:
Gerhard Bertelsen (Slesvigsk Parti) formand for Erhvervsudvalget i Sønderborg Kommune skriver her i et læserbrev.

Erik Lauritzen udtaler følgende til SønderborgNyt.dk

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

65 − = 57